Om psykoterapi ved mig
”Jeg falder gang på gang tilbage til…” Genkender du den overstående sætning?
Det tror jeg mange af os gør.
Du ved godt hvad der skal til for at skabe forandring. Du ved godt, at du bare lige skal ”tage dig sammen”. Du kender også godt forskellen på sundt / usundt i de fleste af livets sammenhænge .. eller gør du?
Eller også bliver du… .. for behagelig, for hjælpppppppppsom, for overansvarlig, at du vil gøre det godt for andre, sørge for at andre har det godt, sørge for den gode stemning, sørge for at opnå anerkendelse for hvad den ønskelige adfærd du tror på andre forventer. Det er noget jeg kender rigtig godt fra mig selv …
Dine egne ønsker
Dine egne ønsker, behov og længsler, bliver blot til en lille stamme, der kan blive overført, og en stemme kan ændre sig over tid. Denne stamme udviklede sig og kan sætte sig som en hovedpine, ondt i maven, angst, bekymring, træthed, vrede, hjertebanken mm. En vedvarende uro, der ikke kan finde sin plads.
Du finder gode grunde til, hvorfor du ”bør gøre det alligevel”, selvom det ikke kan gøres godt.
Det kan føles som om du glemmer dine egne grænser, eller også kan du ikke mærke dem. Du ender derfor i situationer, hvor du kan have meget ved at sige fra i dit job, i din familie eller vennekreds. Du finder gode grunde til, hvorfor du ”bør gøre det alligevel”, selvom det ikke kan gøres godt. Det er et hårdt og slidsomt liv.
Jeg kender i den grad selv til det, at ønske en forandring. Det er næsten så det brænder inde i mig, for at opnå den forandring som jeg ved ville være så godt for mig. Og alligevel ender jeg med at gå i stå, mærke uro i kroppen, blive opgivende og jeg mister troen på egne evner.
Måske du også kender til den situation?
Min konklusion bliver let (og ofte) at jeg ikke følte mig helt tilfreds med mine egne præsentationer, hvilket skaber og større frustration.
Det er så opslidende at blive taget af disse tanke-mønstre!
Sådan er det heldigvis ikke mere, eller rettere, jeg har i dag fået flere gode redskaber, værktøjer via terapien til at håndtere. Og nysgerrigheden, har i dag ført mig til at hjælpe andre i samme situation. Dig der har Samme tanke og handlemønstre.
Så hvordan kan det være at vi kan komme så langt væk fra os selv, at vi glemmer vores egne behov, egen omsorg, og tage ansvar for os selv?
Vi mennesker ankommer til verden som meget sårbare, og ret tidligt i livet opdager vi at vi skal tilpasse os
Vi er jo nød til at gøre hvad vores omgivelser forventer, eksempelvis vores mor. Igennem vores opvækst udvikler vi en personlighed, der består af vores primære roller/selver, og forsvar imod sårbarheden.
Som børn lærer vi at tilpasse os forskellige fællesskaber, og rette ind i, for at opnå kærlighed og acceptere, og de sider af os, som vi ikke har følt os mødt i, fra vores primære omsorgspersoner, disse sider fortrænges/fornægtes. Vi får tidligt udviklet en indre ”arbejdsmodel” til vores personlighed, hvilket skaber vores selvbillede, med enten tilhørende positiv/negativ selvfølelse.
Problemerne opstår der hvor vi mister kontrollen over vores tankskib og følelser, og tror at vi er vores tankskib og følelser. Vi bliver taget af dem, eller falder ind i en mere barnlig tilstand, som hun kan være begrænset for oplevelse af ”hvem jeg er”.
En af måderne hvorpå der terapeutisk kan arbejdes med dette er, først og fremmest at blive bevidstgjort på de roller du identificerer dig med.
Når vi bliver bevidste om vores rulle og de tanker, følelser, kropsfornemmelser der hører hjemme til de forskellige rulle, kan vi opdage hvilke roller vores identitet består af.
Derefter kan vi komme i kontakt med vores fortrængte/fornægtede sider. En proces i at bevidstgøre vores uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger. Dette kan hjælpe dig med at komme i kontakt med dine ressourcer, du kan træffe mere end en valgfri, som kan øge vores livskvalitet.
